Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Skovslottet

et slot af klodser bygget af børn

DII Skovslottet er en selvejende institution, som er normeret til 8 vuggestue- og 24 børnehavebørn.

Du finder os midt i byens grønneste oase, tæt på vandet og Mindeparken, Marselisborg Slot og Forstbotanisk Have. Naturen omkring os inddrages aktivt i de pædagogiske aktiviteter. Institutionens størrelse og beliggenhed bidrager til rolige og trygge omgivelser for børnene. Det samme gør en lille stabil personalegruppe, hvor alle videndeler og engagerer sig i hvert enkelt barn og dets familie.

Der er en nær daglig kontakt mellem forældre og personale. Vi er et stærkt fællesskab, der insisterer på at lære og udvikle os sammen.

Et sted for læren og væren

Skovslottet har to nyrenoverede legepladser med varierede læringsmiljøer. Børnene indgår tidligt i fællesskaber, hvor leg, bevægelse, oplevelser i naturen er en prioriteret del af børnelivet i Skovslottet. Naturen inddrages som et vigtigt bidrag til forståelse af sig selv og om-verdenen.